GASTRIK – fif til saucer og gryderetter

/0 Kommentarer/i /af

Franskmændene har gennem århundreder brugt karamelliseret vineddike sirup – gastrik – til at give smag til saucer, supper og sammenkogte retter.

Gastrik er den særlige ingrediens, som kan give saucen det sidste pift til en særlig smag med både bitre, syrlige og sødmefulde toner.

Derfor bør gastrik altid have plads i basislageret.

Gastrikken indeholder smagstoner, der er svære at tilføre enkeltvis til maden – bitterhed, sødme fra karamelisering af sukkeret og restsyre med frugtsmag og friskhed fra eddiken.

Når saucen har fået ”det hele”, men stadig mangler helhed og smagsmæssig ensretning, kan et par spiseskefulde gastrik som regel give ”det ekstra pif”.

Gastrik er særlig velegnet ved madlavning med et minimum af fedt – og det giver stor smagfylde uden tilføring af ekstra fedt, fx fra fløde.

Gastrik kan også anvendes som sauce i sig selv, til at glasere kød, fisk eller grøntsager og som ingrediens i vinaigretter, drinks og desserter.

Gastrik er relativt let at lave, og den kan holde sig længe ved opbevaring på køl eller på køkken­hylden i en lukket beholder / flaske med prop.

 

Ingredienser: 100 g sukker og 2 dl æbleeddike eller anden vin-/frugteddike.

Smelt sukkeret til en mørk karamel – på en pande eller i en tykbundet gryde.

Tilsæt eddiken og kog det igennem indtil karamellen er opløst og konsistens er som sirup.

 

NB: Gastrik må ikke koges for tyk, da den bliver mindst dobbelt så tyk, når den er kold. Brug fx lidt vand ved kogningen, så sukker­klumperne er kogt ud inden siruppen bliver for tyk.

Kilde:

http://www.meyersmad.dk/

KVÆDEMOST (og kloge børn)

/0 Kommentarer/i /af
(Cydonia oblonga)

Æble- og pærekvæde er gamle frugter, som var populære allerede i oldtid og middelalder.

De var symbol på frugtbarhed, og i 1700-tallet fortaltes, at dem der spiste kvæder fik kloge børn.

Pærekvæden er mere almindelig end æblekvæden.

Skallen er hård og læderagtig, og når den er moden er der et filtagtigt lag på ydersiden.

Æblekvædens frugtkød er tørt og hård som marmor.

Kvæder har et højt indhold af C-vitamin og indeholder desuden mineralerne fosfor, kalcium og kalium – og meget pektin, som bevirker, at fx marmelade og syltetøj nemt stivner.

Syrligheden kommer især fra vin- og æblesyre.

De forskellige kvædesorter har varierende indhold af garvesyre, så nogle er meget syrlige eller bitre.

Smagen er frisk, let sødlig og syrlig uden den store aroma.

Nogle frugter kan godt snerpe lidt i munden på grund af garvesyren tannin. Smagen er dog meget bedre, når frugten er blevet kogt, dampet eller bagt. Så får den et perfekt forhold mellem sødme og syrlighed.

Der kan også laves saft, most og vin af kvæder – og saften kan bruges til gele.

En moden kvæde udsender en citronagtig lugt, som ofte forplanter sig til andre madvarer, fx frugt, grønt, smør og ost.

Derfor anbefales, at kvæder opbevares i en tæt lukket plastpose i køleskabet.

Kilder:

ARONIA – verdens stærkeste antioxidant

/0 Kommentarer/i /af

I følge Pål Heick (21.03.2009) har aroniabærret et meget højt indhold af vitaminer og antioxidanter, der styrker kroppens immunsystem og dæmper aldringsprocessen.

Aroniabærret har tre gange så mange antioxidanter som blåbær, der ellers anses for at være et af de sundeste bær.
Dette har skabt rift og interesse om bærret, hvis høje indhold af antioxidanter bidrager til at ”rense” og restituere kroppen” efter fysiske anstrengelser, fx efter træning.

Aronia har været et kendt lægebær i årtusinder hos både kineserne og indianerne, som har anvendt bærret til at helbrede og forebygge sygdom.

Det mørkerøde, næsten sorte bær er meget rigt på alle de aktive stoffer, som også findes i fx blå druer, ribs, solbær, brombær og blåbær.
Aroniabærrets indhold af vitaminer og mineraler overskygger dem alle, og så indeholder de stoffer som forstærker effekten af vitaminer og mineraler i kroppen.

Antioxidanter bidrager til at uskadeliggøre de stoffer i kroppen der dannes ved stress, rygning, for meget/for lidt motion, soldyrkning, ved indtagelse af ”dårligt fedt” (transfedtsyre / animalsk fedt), ophold i miljø med mange kemikalier, udstødningsgas fra bilmotorer samt forurening og andre giftige emner.

Aronia er med til at beskytte kroppens celler ved at lette optagelse af vitaminer og mineraler.

Aronia bærret kommer fra Nordamerika, hvor det vokser vildt. I dag dyrkes Aronia i flere nordiske lande, hvor det høstes fra sidst i august til midten af september.

 

Kilder:

  • http://wellness-fitness.dk/kost /aronia-verdens-st%C3%A6rkeste-antioxidant.html

http://aroniasaft.dk/

Vin baseret på dansk frugt

/0 Kommentarer/i /af
  1. marts 2017 af Annemarie Bisgaard:

I stedet for at give op over for faldende priser, kan man forædle sig ud af krisen. Det er holdningen hos Jens Skovgaard Pedersen, Cold Hand Winery ved Randers, der på få år – sammen med frugtavler Flemming Jørgensen – har tryllet sin æblepassion om til vinpassion og skabt en lang række danske frugtvine.
– Vi har fundet ud af, at der er et kolossalt stort potentiale i dansk frugt og bær, og det betyder, at vi kan betale en langt højere pris for råvaren, end når den bliver solgt til industrien, fortalte Jens Skovgaard Pedersen, der på årsbasis bruger 350-400 ton dansk frugt til vin og sprit.
– Der er meget mere værdi i vin end i marmelade. Derfor kan jeg anbefale jer at indgå samarbejde med en vinmager, hvor frugtens historie bliver fortalt. Det øger værdien af jeres frugt, sagde Jens Skovgaard Pedersen, der har opnået 38 internationale medaljer, hvoraf knap halvdelen er af guld.

Ribsvin fra Cold Hand Winery, Ribes Rubrum, blev prøvesmagt af deltagerne på bærtemadagen. Den syrlige ribsvin bliver ellers kun skænket på en restaurant i Berlin, der købte hele årgang 2016.