BYGBARE BYGNINGSDETALJER & BÆREDYGTIG BYGGESKIK

MEMBRAN-ERFA

Om bygningers tæthed mod fugt, luft, lugt, nedbør, radon og vand fra vådrum – ved nybyggeri og bygningsrenovering.

Praktisk anvendelige beskrivelser og illustrationer af bygbare bygningsdele og –konstruktioner med membraner, som er baseret på eksisterende viden og erfaringer, der opfylder Bygningsreglementets krav til ”bygningers tæthed”.

De indsamlede og systematiserede byggetekniske muligheder og bygningsdetaljer er opdelt på:

Dampspærre, Fugtspærre, Geotekstil, Partikelspærre, Radonspærre, Undertag, Vindspærre, Vådrumsmembran, Bygningsundersøgelser.

Ud over henvisninger/links til alment tilgængelige og vejledninger om membraner i byggeri illustreres udførelse af 85 bygningsdetaljer af komplicerede byggeprocesser, hvor bygningsdetaljerne vises gennem 900 „trin-for-trin“ tegninger til brug for projektering og udførelse.

 

BYGGEFILM om håndværk og udførelse af bygningsdetaljer

byggefilm.dk kan ses 57 film, hvor forskellige håndværkere viser udførelse af bygningsdetaljer i traditionelt byggeri.
Filmene varer 6-9 minutter og beskriver såvel håndværksfaget som detaljernes placering på bygningen, fx:

Bygningsarkæologi ▪ Fuger – fugning (reparation) ▪ Reparation af bindingsværk ▪  Terrazzo og intarsia

Bevaring af tagkviste ▪  Tagkviste – Blikkenslagerarbejde ▪ Tagrender og nedløb

Forskelling af tagryg ▪ Kobber- og zinktage ▪ Tagbelægning med naturskifer ▪ Udskiftning af skorstenspiber ▪ Udskiftning af skotrender

Kalkning og kalkmælk ▪ Murede stik ▪ Puds på rørvæv ▪ Pudsreparation – facade ▪ Retablering af kvaderpuds ▪  Udskiftning af murværk

Energiforbedring af trævinduer ▪ Istandsættelse af trævinduer – Glarmesterarbejde ▪ Istandsættelse af trævinduer – Snedkerarbejde ▪ Linoliemaling – Vejledning i brug ▪ Linoliemaling – Farveblanding ▪ Stopning og fugning af vinduer ▪ Vinduesudskiftning

Projektledelse: Graves Simonsen, Bygherreforeningen ▪ Tilrettelæggelse: Niels Brondbjerg, Teknik & Salg og Anders Dylov, Chroma Film ▪ Filmproduktion: Chroma Film ▪ Musik: Finn Markwardt ▪ Design: Anders Skovgaard-Petersen, bagmanden.dk ▪ Web: CGI og ProActive

Filmemner udvalgt af: Arne Høj, Søren Lundqvist, Nicolai Hyllestad, Gert Bech-Nielsen, Mogens Victor Andersen, Eske Møller, Søren Meyer, Jens Østergaard, Niels Erik Jensen, Søren Bøgh, Anne Lindegaard, Birte Skov

Webside og film udgivet med økonomisk støtte fra: Grundejernes Investeringsfond · Realdania · A P Møller og Hustru Christine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal · Dreyers Fond · Frøken Constanse Fuhrs Fond · Skibsreder Carsten Brebøls Fond · Martha og Poul Kern-Jespersen Fonden · Undervisningsministeriet

Samlet oversigt med alle film – se på byggefilm.dk

BYGNINGSUNDERSØGELSER – ud fra erfaringer 

Bygninger og bygningsdele anbefales jævnligt kontrolleret med henblik på vedligehold og reparation inden der opstår skader – eller før renovering og ombygning.

Til brug for tilstandsvurderingen – fx ved konstatering af skader eller registrering inden projektering, håndværkeraflevering og tilsvarende kontroleftersyn samt ved ejendomshandel, skadesager og tvister – er en systematisk gennemgang hensigtsmæssig.

Følgende kan anvendes som vejledning og støtte ved bygningsundersøgelser:

Publikationer

Video

Links

DRONEINSPEKTION

Normalt utilgængelige steder på fx etagebygninger kan med fordel inspiceres med droner.

BYGNINGSTYPER – parcelhuset, funkisvillaen, Bedre-Byggeskik huset

Hvis du overvejer renovering eller fornyelse af dit parcelhus, din funkisvilla eller er den lykkelige ejer af et ”Bedre Byggeskik hus”, anbefales studier af Bolius’ beskrivelser og de overskuelige guider fra Bygningskultur Danmark.

TERRASSER – råd og anbefalinger

Terrasseekspertens tjekliste inden anlæg i haven – og aktuelle erfaringsblade om tætte tagterrasser.

RADONSIKRING I GRIBSKOV KOMMUNE – nye og eksisterende bygninger med / uden (krybe)kælder

Uddrag af “Radonguiden“:

Du bor i Gribskov Kommune, der er i næstlaveste risikoklasse for radon

Jo højere risikoklasse du bor i, desto mere radon er der i undergrunden – og jo større er risikoen for, at der kan sive radon op i dit hus.

Selvom du bor i en kommune med en lav risikoklasse, kan der være områder i kommunen med mere radon i undergrunden.

Kun en radonmåling giver et præcist billede af, hvor meget radon der er i dit hus – og det er både nemt og billigt for dig at foretage en radonmåling (skal udføres i vinterperioden!).

Hvis du måler over 100 Bq/m3 anbefaler Energistyrelsen, at du gør noget ved problemet. Du kan læse mere om,

I denne guide informeres om, hvorfor kælderforhold og byggeår kan have betydning for radonrisiko i dit hus.

Radonforekomster – i Danmark og Gribskov kommune

Der er stor forskel på hvor meget radon, der kan sive op i dit hus fra undergrunden. Det afhænger af mængden af radon i jorden, hvor du bor – og det varierer landet over.

Der er mest radon på Bornholm, Sjælland og øerne.

Forekomsten af radon i Danmark blev undersøgt i 2001, og de forskellige dele af landet er blevet inddelt i 5 klasser efter hvor meget radon der er i jorden.

Klasse 0 er den laveste risikoklasse og klasse 4 er den højeste risikoklasse.

Gribskov Kommune består af de tidligere Græsted-Gilleleje Kommune (klasse 1) og Helsinge Kommune (klasse 1).

Radon måles i Bq/m3.

Bor du i det tidligere Græsted-Gilleleje kommune, som er i klasse 1, er der højt radonniveau i 0,3-1 procent af alle enfamiliehuse.

I det tidligere Græsted-Gilleleje kommune er der foretaget radonmålinger i 13 huse, og den højst målte værdi er 140 Bq/m3.

Middelværdien af de foretagne målinger er 39 Bq/m3.

Bor du i det tidligere Helsinge kommune, som er i klasse 1, er der et højt radonniveau i 0,3-1 procent af alle enfamiliehuse.

I det tidligere Helsinge kommune er der foretaget radonmålinger i 12 huse, og den højst målte værdi er 90 Bq/m3.

Middelværdien af de foretagne målinger er 41 Bq/m3.

Du har ikke kælder eller krybekælder – det øger risiko for radon i dit hus

Radon kan blandt andet sive op gennem revner og sprækker i fundamentet.

Den største koncentration af radon i indeluften er typisk i den nederste del af bygningen – i dit tilfælde boligens opholdsrum i stueetagen.

En eventuel kælder/krybekælder er altså med til at hindre, at radon siver op i stueetagen.

Du kan hindre radon i dit hus ved:

  • at tætne revner og sprækker i fundamentet, så der ikke trænger radon ind fra undergrunden,
  • sikre tæthed mellem et radontæt gulv og lufttætte ydervægge (fx dampspærre),
  • tilstrækkelig udluftning og ventilation, så radon ledes ud af dit hus

tjeklisten kan du få overblik over forhold, som du anbefales at holde særligt øje med, når du bor i et hus uden kælder eller krybekælder.

Dit hus er bygget i 1998 eller senere (krav om radonsikring i nybyggeri) – det nedsætter risikoen for, at der er radon i dit hus

Radonsikring er med til at nedsætte risikoen for, at der er radon i dit hus.

Kravene til radonsikring blev skærpet i 2010.

Fra 2010 og herefter skal en radonsikring således sørge for, at radonkoncentrationen i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3.

Radonsikring kan opnås med en kombination af én eller flere af følgende ting:

  • Lufttæt membran under huset
  • Et fundament, hvor der ikke er revner eller sprækker eller utætheder omkring rørføringer m.v.
  • Tilstrækkelig udluftning og ventilation.

Det er vigtigt at vedligeholde radonsikringen og fx løbende tætne nye revner og sprækker, der kommer til.

Du har kælder eller krybekælder – det nedsætter radonrisiko i dit hus

I et hus med kælder eller krybekælder fungerer kælderen som ”filter” mellem undergrunden og husets stueplan – og eventuelle etager ovenpå.

Der er typisk mest radon i kælderen – og mindre i de rum ovenpå, hvor du og din familie opholder jer mest, fx stue eller soveværelse.

Hvis du opholder dig mange timer dagligt i kælderen, udsættes du til gengæld for mere radon end man normalt gør i opholdsrum i stueplan og 1. sal.

Kælderrum har desuden generelt dårligere indeklima end resten af huset – og kælderum er derfor primært beregnet til opbevaring og ikke til beboelsesformål.

Du kan hindre radon i dit hus ved:

  • at tætne revner og sprækker i kældervægge samt tætne revner og sprækker i fundamentet mod jord, så der ikke trænger radon ind fra undergrunden og ind i din kælder,
  • at der er en lufttæt dør / lem mellem kælder og stueetage,
  • at tætne revner og sprækker i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, så der ikke trænger radon op i stueetagen fra kælderen,
  • tilstrækkelig udluftning og ventilation i kælderen, så radon ledes ud af huset.

I tjeklisten kan du få overblik over forhold, som du bør holde særligt øje med, når du bor i et hus med kælder eller krybekælder.

Dit hus er bygget før 1998 (uden krav om radonsikring i nybyggeri) – det øger risikoen for, at der kan trænge radon ind i dit hus

I 1998 blev der indført krav om radonsikring af nybyggeri for at nedsætte risiko for radon i dit hus.

Kravene til radonsikring blev desuden skærpet fra 2010. Herefter skal en radonsikring sørge for, at radonkoncentrationen i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3. (NB: Undersøgelser viser, at bygninger opført efter 1998 i de fleste tilfælde har et radonniveau under 100 Bq/m3).

Er dit hus opført i 2010 og frem har du som bygningsejer krav på, at der ikke må være mere end 100 Bq/m3 i indeluften.

Er der mere end 100 Bq/m3 indeluften, kan du derfor rejse erstatningskrav mod den professionelle bygherre.

Radonsikring kan opnås med en kombination af èn/flere af følgende tiltag:

  • Lufttæt membran under huset
  • Et fundament uden revner / sprækker og uden utætheder omkring fx rørføringer
  • Tilstrækkelig ventilation.

Hvis du vil vide mere:

Det er nemt og billigt for dig at foretage en radonmåling, hvis du vil vide, hvor meget radon, der er i netop dit hus. Energistyrelsen anbefaler, at du gør noget for at reducere mængden af radon i dit hus, hvis det er over 100 Bq/m3.

Læs mere om, hvordan du måler radon i dit hus og hvad du kan gøre for at forhindre radon i dit hus.

Se mere om radonundersøgelsen fra 2001..

 

OM SUNDHEDSSKADELIG RADON

Radonholdig luft kan skade menneskers lungeceller og luftveje samt medføre lungekræft – og sundhedsrisikoen øges med varigheden af ophold i bygninger med højt radonindhold.

Undersøgelser viser, at i mindst 350.000 danske bygninger er indeklimaets radonniveau for højt.

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, der findes overalt i undergrunden – og i mindre omfang i udeluften.

Ingen bygninger er helt fri for radon.

Radon trænger ind i bygninger gennem utætheder på grund af lavere indendørs lufttryk – som følge af dels opvarmning dels at vind passerer hen over bygningen.

I bygninger ventileret med udeluft kan radonindholdet i indeluften reduceres og nærme sig udeluftens radonindhold.

Byggelovgivning

Bygninger opført efter bygningsreglement BR10 eller senere skal sikres mod radonstrømning fra jord via jordluft eller installationer med jordluft, fx stikdræn.

I BR10 anbefales, at bygninger opført efter tidligere reglementer – hvis muligt – ændres, så de opfylder radonkravet til nye bygninger, dvs. højst 100 Bq/m3.

Radonsug

Ved etablering af radonsug reduceres trykforskellen mellem en gulvkonstruktions under- og overside.

Radonsuget består af et suglag med sugbrønd under gulvkonstruktionen, der er tilsluttet et aftræksrør, som ved naturlig opdrift fører radonluften til det fri over taget.

Ved at montere ventilator på aftræksrøret, fx i loftrummet, kan lufttrykket under gulvkonstruktionen (dermed også lufttrykforskellen) reduceres yderligere.

 

Radonrelevante henvisninger

 

Kontakt og yderligere oplysninger Jens Østergaard på jens@dyssen.dk