GASTRIK – fif til saucer og gryderetter

Franskmændene har gennem århundreder brugt karamelliseret vineddike sirup – gastrik – til at give smag til saucer, supper og sammenkogte retter.

Gastrik er den særlige ingrediens, som kan give saucen det sidste pift til en særlig smag med både bitre, syrlige og sødmefulde toner.

Derfor bør gastrik altid have plads i basislageret.

Gastrikken indeholder smagstoner, der er svære at tilføre enkeltvis til maden – bitterhed, sødme fra karamelisering af sukkeret og restsyre med frugtsmag og friskhed fra eddiken.

Når saucen har fået ”det hele”, men stadig mangler helhed og smagsmæssig ensretning, kan et par spiseskefulde gastrik som regel give ”det ekstra pif”.

Gastrik er særlig velegnet ved madlavning med et minimum af fedt – og det giver stor smagfylde uden tilføring af ekstra fedt, fx fra fløde.

Gastrik kan også anvendes som sauce i sig selv, til at glasere kød, fisk eller grøntsager og som ingrediens i vinaigretter, drinks og desserter.

Gastrik er relativt let at lave, og den kan holde sig længe ved opbevaring på køl eller på køkken­hylden i en lukket beholder / flaske med prop.

 

Ingredienser: 100 g sukker og 2 dl æbleeddike eller anden vin-/frugteddike.

Smelt sukkeret til en mørk karamel – på en pande eller i en tykbundet gryde.

Tilsæt eddiken og kog det igennem indtil karamellen er opløst og konsistens er som sirup.

 

NB: Gastrik må ikke koges for tyk, da den bliver mindst dobbelt så tyk, når den er kold. Brug fx lidt vand ved kogningen, så sukker­klumperne er kogt ud inden siruppen bliver for tyk.

Kilde:

http://www.meyersmad.dk/

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *